Nogle kulturer har en anden grundlæggende konceptuel forståelse af ”bevidsthed”, ”hjerne”, ”metafor”, etc og sandsynligvis derfor også en anden oplevelse af bevidsthed og hjernen [fodnote 43]. Kunne studier af forskellige kultures konceptuelle metaforer om disse fænomener muligvis løse videnskabelige problemer og, eller, forklare bevidsthed? Måske. Om ikke andet bør de kunne inspirere til forståelsen af nye sproglige strukturer (Goschler, 2007).

En typisk antagelse af vesterlandsk videnskabsparadigme er, at sprog ikke bør have nogen påvirkelighed for de entiteter der gengives; at fysiske entiteter eksisterer på trods af vores sproglige gengivelse. Da dette er ganske logisk er det dog ikke noget modargument for at vores oplevelse, forståelse og forhold til ”objektive sandheder” om sådanne fysiske entiteter, er forudsat vores sproglige struktur og konceptuelle forståelser. Ligeledes er udvikling (eksempelvis ”opdagelsen” og forståelse af ”nye” fysiske entiteter) konsekvent afhængig af sproglig struktur. Eksempelvis er en diskussion om hjernen via konceptet ”computer” begrænset til forståelsen om hvad en computer er. Ved at forstå hvordan en konceptuel metafor allerede bruges, muliggør det også et forandret brug derom eller introduktionen af nye. Computeren er måske grundlæggende den samme som da den blev opfundet, men dens muligheder og måden at definere den er væsentlig udviklede siden da. Goschler konstaterer at konceptuel metafor ”enable us to think about certain abstract matters […] and are therefore a useful tool that cannot be highly enough appreciated. Metaphoric thinking has provided us not only with many insights into the human brain, but also with Einstein’s theory of relativity (Lakoff & Johnson 1999: 160), an image of the human DNA (Carlisle 1985), superstring theory (Lakoff & Johnson 1999: 229-230), and if we go as far as Lakoff & Johnson (1999), all scientific theories that have ever existed.”

 

Reflektioner

Det synes interessant for videre studier at undersøge hvordan andre sproggrene, forholder sig til det fænomen vi forstår som metafor (sådan som det er diskuteret i denne tekst). Et vigtigt område, hvis vi vil have elaboreret forståelse for metaforfænomenet, er derfor undersøgelser mellem forskellige sprog og kulturer. Hvad kalder andre sproggrene (end den indoeuropæiske) det der her er diskuteret som metafor? Har de samme forståelse eller er konceptet det samme, mindre, eller mere omfattende? Ligesom vi i vesten udelukkende har begrebet kærlighed som et forhold, der kan bruges i mange situationer og sammenhæng, har det indiske Tamilfolk ni subkategorier for det de kalder Anpu [kærlighed] som er tydeligt defineret i kulturelle Tamiltekster (Trawick, 1992). Tænk også på Aymara-folkets oplevelse af ”fremtid/fortid”. Kunne det samme forestilles at eksistere for ”metapherin”? Ja, det kunne sagtens forestilles. Hvis ikke som eksisterende teori, så i det mindste sproglige opfattelser som eksempelvis kunne studeres antropologisk.

Sprog er afgørende for hvordan vi forstår og oplever verden og da nogle sprog – eksempelvis Anpu-indernes eller Aymar-folkets – er radikalt anderledes end det indoeuropæiske, er det endnu kun muligt at forstille hvad andre, end den vesterlandske akademiske skole med indoeuropæisk sprog, forstår. Dette synes ikke kun at være et interessant studie, men også et vigtigt studie. Hvis metaforer – som diskuteret i dette arbejde – enligt moderne metaforteori, er et fundamentalt fænomen for bevidstheden at skabe forståelse, synes det vigtigt at forstå andres forhold til dette fænomen. Kommunikation på tværs af kulturer er ikke en monolog, men en dialog og afhængig af at kunne forholde sig til og forstå andet, end det der for de respektive kulturer er grundlæggende verdensopfattelse.

 

 

 

Fodnoter

 

43 Tænk eksempelvis på Aymara-folket fra sydamerika og deres forhold 

 

til ”fremtid/fortid”.