At forstå med metafor

 

Litteraturvidenskabelig historie har lang tradition for metaforteori og der findes uanede teorier. Alle disse teorier mener forskelligt, henleder til forskelligt, argumenterer for at alt sprog er metafor, eller at intet er. Polemikken er endeløs. Som sådan minder diskussioner om metafor meget og diskussioner om bevidsthed. Begge begreber er meget eklektiske [fodnote 16], da de diskuteres og bruges af mange, i forskellige sammenhæng ved forskellige behov. Derfor bør en hver der bruger disse begreber også være bevidst om deres eklektiske historie.

Hvad kognitiv metaforteori kan bidrage med er hvordan kognitive processer fungerer; hvordan neurovidenskab kan bevise hjernens måde at skabe mening; og hvordan ideen om konceptuel metaforer en fundamental del af sådan meningsskabelse.

Kognitiv metaforteori forbinder sprog og neurologi for at forstå processen af at udvikle forståelse og skabe mening. I det følgende vil der primært blive diskuteret teorier via nogle af pionererne for kognitiv metaforforståelse. Først vill Lakoff & Johnsons (1980) konceptuel metaforteori diskuteres, hvorefter neural sprogteori presenteres via Lakoff (2009) og Feldman (2006).

 

Konceptuel metafor i hverdagen

Ved hjælp af konceptuel metafor – at forstå et koncept via et andet – forklarer Geroge Lakoff & Mark Johnson (1980) hvordan metaforiske koncepter strukturerer vores daglige liv; tanker og handlinger.

Deres indledende eksempel er argumentation og den konceptuelle metafor argumentation er krig. Det vil sige at det sprog der generelt karakteriserer krig appliceres på argumentation. For det engelske sprog giver Lakoff & Johsnson følgende redegørelse af ARGUMENT IS WAR, hvor det kursiverede menes at stamme fra source domain [war]:

 

“Your claims are indefensible.

He attacked every weak point in my argument.

His criticisms were right on target.

I demolished his argument.

I’ve never won an argument with him.

You disagree? Okay, shoot!

If you use that strategy, he’ll wipe you out.

He shot down all of my arguments.”

 

Mens argumentation er krig måske mere passer til visse samfund og særligt et politisk, kan de fleste i vestlige samfund sandsynligvis lettere relatere til at tid er penge (penge er source domain, og omtales som en kommoditet):

 

“You’re wasting my time.

This gadget will save you hours.

I don’t have the time to give you.

How do you spend your time these days?

That flat tire cost me an hour.

I’ve invested a lot of time in her.

I don’t have enough time to spare for that. You’re running out of time.

You need to budget your time.

Put aside some time for ping pong. Is that worth your while?

Do you have much time left?

He’s living on borrowed time.

You don’t use your time profitably. I lost a lot of time when I got sick.

Thank you for your time” [fodnote 17].

 

Det bemærkelsesværdige er ikke at vi taler i termer af noget andet, men at vi lever det i fokus [target domain], ligesom vi leverdet der beskrives med. Forståelse af krig er blevet en del af forståelsen for argumentation. Det gælder selvfølgelig ikke for alle situationer eller samfund, men forsøg dog at forestille dig en politisk diskussion. Det er let at her opleve argumentation ligesom vi oplever krig: der er vindere og tabere, modstandere og allierede, der planlægges og forberedes for angreb og modangreb. At argumentation er krig er som sådan tydeligt, særligt i det politiske samfund. Karakteristiske strukturer fra krig genkendes ved argumentation, hvorigennem overførelsen af termer giver et hverdagsforhold hvor vi oplever argumentation som en slags verbal krig [fodnote 18]. På samme måde kan krig re-konceptualiseres ved brugen af metaforen (som vi tidligere diskuterede at source domain ikke kun påvirker target domain, men også omvendt).

Lignende eksempler for konceptuel metafor, som også er sig gældende for mange kulturer er Love is a journey:

 

“Look how far we’ve come.

We’re at a crossroads.

We’ll just have to go our separate ways. We can’t turn back now.

I don’t think this relationship is going anywhere.

Where are we?

We’re stuck.

It’s been a long, humpy road.

This relationship is a dead-end street. We’re just spinning our wheels. Our

marriage is on the rocks.

We’ve gotten off the track.

This relationship is foundering.

Here the basic metaphor is that of a JOURNEY, and there are various types of journeys that one can make: a car trip, a train trip, or a sea voyage.” (Lakoff & Johnson, 1980)

 

Det vigtige at forstå, er at der her er to koncepter (love og journey) med respektiv konceptuel diskurs og selvstændighed, men at et fænomen [soruce domain: journey] bruges til at fremhæve forståelse om det i fokus [target domain: love]. Selv om de kan forstås hver for sig, bliver to koncepter dog nogle gange så integrerede i hinanden ved gentagende brug, at vi ikke længere kan diskutere et uden påvirkningen af det konceptuelle system og forståelse fra noget andet [fodnote 19]. Her når vi stadiet hvor en konceptuel metafor ikke længere bevidst opleves metaforisk, men er blevet brugt så meget at den er blevet en virkelig og almengyldig måde at forstå; eksempelvis oplevelsen at tid er penge eller atkærlighed er en rejse. Som vi senere skal diskutere påvirker denne form for integration af metaforiske koncepter også udviklingen og forståelsen af kognitiv neurovidenskab.

For mere implicitte hverdagsintegrerede forhold af konceptuel metafor diskuterer Lakoff & Johnson koncepter via sanser. Eksempelvis analyserer de at mere er op; mindre er ned; positiv er op; negativer ned [fodnote 20]. Det paradoksale ved konceptuel metafor er, at det oftest ikke længere opleves (bevidst erkendes i situationen det bruges) metaforisk, selv om det ”i høj grad” [fodnote 21] er det. De er blevet automatiserede i deres konceptuelle forståelse og der tænkes sjældent aktivt over det palimpsestiske forhold. Hvad der også er værd at notere er at disse ”op/ned”, ”frem/tilbage”, etc., er orienteringer fleste mennesker har, men fordi de er sproglige kan de også opleves forskelligt. Lakoffs og Johnsons undersøgelser, gælder primært en almen vesterlandsk kultur. Andre kulturer, eksempelvis det sydamerikanske Aymara-folk, oplever tid anderledes. ”The Aymara language appears instead to have a major static model of time wherein FUTURE IS BEHIND EGO and PAST IS IN FRONT OF EGO”. Rafael E. Núñez og Eve Sweetser ( 2005) som har lavet det antropologiske arbejde om Aymara-folket forklarer også hvordan de gestikulerer nuet som væren helt ind til kroppen og fortiden successivt længere foran dem. De konstaterer at:

 

”The fact that most of these gestures when displayed by bilingual speakers,were produced when speaking in either Aymara or Spanish, supports the cognitivelinguistic claim that conceptual metaphor is not a “mere” linguistic phenomenon but amuch deeper one about thought (Lakoff & Johnson, 1980; Johnson, 1987; Lakoff, 1993;Lakoff & Núñez, 2000; Fauconnier & Turner, 2002)”

 

Lakoff & Johnson mener på samme måde, at meget af hvad vi udtrykker, siger, gør og tænker har en struktur som kan forklares som konceptuel metafor. Kernen [fodnote 22] i dette fænomen er at metaforiske koncepter også kan påvirke og overlappe hinanden i uendelighed, hvorved forståelsen om forskellige fænomener er sammenlænkede med forståelsen om noget andet [fodnote 23]. At få indsigt i Aymara-folkets kultur kan måske påvirke en vesterlænding til at opleve sit liv anderledes – og vice versa. Måske ikke. Det afhænger sandsynligvis af individets (behov og) formåen at forandre og anpasse sig.

Feldman (2006), som er pioner for at sammenføre og forklare sprog med neurale processer og computationalteori, konstaterer at “human language and thought are crucially shaped by the properties of our bodies and the structure of our physical and social environment. Language and thought are not best studied as formal mathematics and logic, but as adaptations that enable creatures like us to thrive in a wide range of situations”. Vores sprog er ikke kun, enligt Feldman, et verbalt fænomen, men også påvirket af vores kropslighed [fodnote 24]. En afgørende indsigt [fodnote 25] fra dette er, at den måde hvorpå vi kommunikerer er afgørende ikke kun for vores oplevelse men ligeledes for vores mulige reaktion ved givne koncepter og udviklingen af forståelse og mulige forandring [fodnote 26].

 

 

 

Fodnoter

 

16 ”Eclecticism is a conceptual approach that does not hold rigidly to a single paradigm or set of assumptions, but instead draws upon multiple theories, styles, or ideas to gain complementary insights into a subject, or applies different theories in particular cases” (http://en.wikipedia.org/wiki/Eclecticism). Se også http://oxforddictionaries.com/definition/english/eclectic

 

17 ”TIME IS MONEY entails that TIME IS A LIMITED SOURCE, which entails that TIME IS A VALUABLE COMMOUdITY” ( Lakoff & Mark Johnson, 1980, s. 8).

 

18 Det vigtige at her notere, er den enorme betydning sprog har for mennesker. Ord hænger sammen med forståelse, hvortil der følger handling og følelser. Næsten alt vi som mennesker foretager os må antages at afhænge af ”forståelse”, en form for konceptuel ide. Vor sprog i generel bemærkelse er en fundamental entitet. Vi reagerer på verden, sådan som vi forstår den. Det vil antyde at sprog således ikke bør tages forgivet, men som det første overvejes ved en hver slags analyse.

 

19 Det der sker i hjernen er at forbindelser mellem neuroner bliver ”tættere og tættere” ved gentagende brug, hvilket betyder at en påmindelse om et kan aktive påmindelsen om noget andet. Det er også det vi kalder for association.

 

20 Andre eksempler værd at betænke i forhold til sanseorganerne er ”smag for ord”, ”se hvad jeg mener”, ”en fæl kommentar”, ”fløjtende ligeglad”.

 

21 ”I høj grad” er eksempelvis en konceptuel metafor, forbundet med målbarhed og skala som source domain koncept. Lignende begreber som også konceptualiseres med målbarhed og ofte bruges i sprog om noget abstrakt er lav, bred, smal, lys, mørk: eksempelvis ”lavthumør”; ”bred betydning”; ”hvid løgn”; ”sort humor”.

 

22 "Kernen": igen en tydelig metafor, som jeg selv bruger

 

23 eksempelvis at tid, tanke, sprog, fysisk orientering og kropslig bevægelse alle er selvstændige koncepter som dog forbindes og påvirker hinanden.

 

24 I den forbindelsen kan eksemplificeres med ”verden omkring mig”, ”bor på øen”, ”tankerne i hovedet”.

 

25 Også en metafor ind+sigt, at ”se ind i”.

 

26 At indse dette giver mulighed for at undersøge roden til konflikter. I den videnskabelige historie, har de største konflikter blevet løst ikke ved at svare på givne spørgsmål, men ved at stille nye spørgsmål som ikke er begrænset af det metaforiske koncepter hvori konflikten er opstået.